ALTANER.DK

EKSTRA ALTAN – til etageejendom

Nørregade 30, 9000 Aalborg

Ansøgning om byggetilladelse forud for altan

Før en altan kan sættes op, skal der søges om byggetilladelse hos kommunen. Vi hjælper med hele ansøgningsprocessen og sørger for, at alt nødvendigt materiale og dokumentation indsendes korrekt, så du undgår forsinkelser.

Montage af altan

Når byggetilladelsen er i hus, produceres og monteres den nye altan af vores erfarne smede og montører. Vi sørger for præcis installation, så din altan både er sikker, funktionel og et smukt supplement til bygningen.

Ibrugtagningstilladelse fra kommune

Når altanen er færdigmonteret, hjælper vi med at indhente ibrugtagningstilladelsen fra kommunen. I forbindelse med ansøgning om ibrugtagningstilladelse indsender vi følgende dokumenter:

A5.1 Konstruktion som udført
Billeddokumentation
CE Dokument
Ydeevnedeklaration
Overensstemmelsesattest for fabrikken egen produktionskontrol

B2.2.2.1  Statisk Kontrolplan udførelse
Kontrolplan
Kvalitetsmanual

B3.2.2.1 Statisk Kontrolrapport udførelse
Statisk kontrolrapport udførelse
Billeder
Trækprøvarapport

Dokumentation for opfyldelse af Byggereglementet BR18:

Kapitel 2 Adgangsforhold
Kapitel 4 Afløb
Kapitel 5 brand
Kapitel 7 Byggepladsen og udførelse af byggearbejder
Kapitel 9 Bygningens indretning
Kapitel 11 Energiforbrug
Kapitel 13 Forureningen
Kapitel 14 Fugt og vådrum
Kapitel 15 Konstruktioner
Kapitel 18 Lys og udsyn

Først herefter må altanen officielt tages i brug.

PROJEKTBESKRIVELSE

Ekstra altan til etageejendom – udført i 2025

I 2009 monterede vi de første altaner på denne flotte etageejendom. I 2014 fik bygningen tilføjet endnu en altan – og her i 2025 fik vi igen fornøjelsen af at levere og montere endnu en ekstra altan til ejendommen.

Selvom der allerede var etableret altaner, var det afgørende for bygherren, at den nye altan matchede de eksisterende altaner fuldstændigt – både i udtryk, materialer og konstruktion.

Byggeansøgning og myndighedsbehandling

Inden fremstillingen af den nye altan udarbejdede vi en byggeansøgning for kunden i Byg og Miljø-portalen. Ansøgningen blev sendt til Aalborg Kommune til godkendelse. Vi stod for hele processen, så kunden fik en enkel og tryg oplevelse fra start til slut.

Gennemgang af gamle tegninger og tilpasning til nye regler

For at sikre et ensartet resultat fandt vi de oprindelige tegninger frem fra 2009. De blev gennemgået og tilpasset, så altanen lever op til de gældende regler og krav i Byggereglement BR18.

Nye statiske beregninger

Det er vigtigt at understrege, at statiske beregninger i dag skal være sagsspecifikke. Derfor kunne vi ikke genbruge de oprindelige beregninger fra tidligere projekter. Der blev udarbejdet nye beregninger, der matcher både placering, belastning og de gældende krav.

Montering under eksisterende altan

Den nye altan skulle monteres under en af de eksisterende altaner, hvilket stillede ekstra krav til præcision og planlægning i både projektering og montage. Resultatet blev en flot og funktionel altan, der passer perfekt ind i ejendommens oprindelige arkitektur.

Skal vi hjælpe jer med jeres altaner?

Hos altaner.dk hjælper vi både ejer- og andelsforeninger, private udlejere og bygherrer med hele processen – fra rådgivning og byggetilladelse til montage og færdig altan.
Kontakt os i dag for en uforpligtende snak om jeres projekt.

Telefonnummer til Mette og Jan
96 47 77 47

Projektets parter

Ansøgning Byggetilladelse: Altaner.dk ApS, Mette Nedergaard Lildal

Ingeniør: Norconsult

Fremstilling af altaner: Altaner.dk ApS

Galvanisering og lakering: Dansk Overflade Teknik

Montage: Altaner.dk ApS

Ombygnings år: 2025

Vognmand, kran: Aalborg Vognmands Forretning

Google anmeldelse

Google anmeldelse

ALTANER.DK

EKSTRA ALTANER
ALTANER FREMSTILLET i DANMARK

Vi har gennem tyve år fremstillet altaner i Nordjylland. Vi har skabt stor erfaring og ekspertise indenfor fremstilling af altaner, og vi er stolte af vores arbejde med altanerne. Vi sætter altid vores kunders behov først og bestræber os efter at skabe den ideelle altan der opfylder alle krav.

 RING TIL OS

+45 96 47 7747

Welcome Stranger! This is an example Text for your fantastic Promo Box! Feel Free to delete it and replace it with your own fancy Message!