DÓPERA STAIRS ![]()
MONTERING AF SPINDELTRAPPER
Montering af spindeltrappe – få vejledning inden køb
DÓPERA STAIRS ![]()
Montering af spindeltrappe – få vejledning inden køb
Hvilke mål skal jeg kende før jeg bestiller en spindeltrappe?
Hvilke mål skal jeg kende, før jeg bestiller en spindeltrappe?
Det vigtigste mål er etagehøjden. Etagehøjden måles lodret fra færdigt gulv på nederste etage til færdigt gulv på øverste etage.
Det er vigtigt, at målet er så præcist som muligt, da etagehøjden bruges til at beregne det korrekte antal trin og den rigtige stigningshøjde på spindeltrappen.
Skal spindeltrappen monteres op til en hems eller et indskudt dæk, skal du i stedet kende trappehøjden – altså højden fra færdigt gulv og op til niveauet, hvor trappen skal slutte.
Du skal også kende trappehullets mål, så du kan vælge den rigtige diameter på spindeltrappen.
Rundt trappehul
Har du et rundt trappehul, skal du måle hullets diameter. Trappehullet skal være mindst 5 cm større end spindeltrappens diameter.
Eksempel: Vælger du en spindeltrappe med en diameter på 140 cm, skal det færdige trappehul være mindst Ø145 cm i diameter.
Firkantet eller rektangulært trappehul
Her skal du måle både bredden og længden på det færdige trappehul. Trappehullet skal have mindst 5 cm ekstra plads i forhold til spindeltrappens diameter.
Eksempel: Vælger du en spindeltrappe med en diameter på 140 cm, skal det færdige trappehul være mindst 145 × 145 cm.

Hvordan måler jeg højden på min spindeltrappe
Hvad koster en spindeltrappe?
Hvad koster en spindeltrappe?
Prisen på en spindeltrappe afhænger blandt andet af model, diameter og højde.
En fordel ved vores spindeltrapper er, at flere diametre har samme pris:
Ø110 og Ø120 cm – samme pris
Ø130 og Ø140 cm – samme pris
Ø150 og Ø160 cm – samme pris
Det betyder eksempelvis, at du frit kan vælge mellem Ø150 og Ø160 cm uden prisforskel.
Prisen ændrer sig heller ikke, når du vælger mellem trappens standardfarver.
Du kan se modeller, muligheder og aktuelle priser direkte i vores webshop.
Hvor kan jeg købe en spindeltrappe?
Hos Altaner.dk kan du købe indendørs og udendørs spindeltrapper fra italienske Dópera Stairs. Vi tilbyder personlig dansk rådgivning og hjælper dig med opmåling, valg af trappemodel og montering.
Er du i tvivl om, hvilken spindeltrappe der passer til dit hjem? Vi hjælper gerne med en gratis og uforpligtende trappetegning.
Kontakt os for personlig rådgivning:
96 47 77 47
mette@altaner.dk
Hvor lang er leveringstiden på en spindeltrappe?
Hvor lang er leveringstiden på en spindeltrappe?
Fra bestilling til levering på din valgte adresse skal du typisk regne med 3-4 uger for en standard spindeltrappe.
Leveringstiden består normalt af:
Ca. 15 arbejdsdage til fremstilling af trappen
Ca. 7 dage til transport og levering
Vælger du en specialfremstillet spindeltrappe, skal du typisk regne med en leveringstid på omkring 5 uger.
Leveringstiderne er vejledende og kan variere.
Hvordan bliver min spindeltrappe leveret?
Spindeltrappen bliver leveret i en papkasse på en palle som vist på billede:

Hvilken diameter skal min spindeltrappe have?
Din spindeltrappe diameter skal være 5 cm mindre end dit trappehul.
eksempel:
Trappehul måler Ø135 cm i diameter.
Din spindeltrappe kan Max måle Ø130 cm i diameter.

Hvordan måler jeg højden på min spindeltrappe?
Du skal måle højden fra gulv til gulv
HT = højden fra gulv til gulv

Kan jeg selv sætte spindeltrappen op eller kræver det en tømrer?
Vores spindeltrapper leveres som KIT-trapper, hvilket betyder, at de er standardtrapper, der leveres med en detaljeret monteringsvejledning. Monteringen er dog lidt mere omfattende end eksempelvis at samle et IKEA-skab. Har man en weekend sat af og hænderne skruet rigtigt på, vil det dog i de fleste tilfælde kunne lade sig gøre.
Hvis man foretrækker professionel hjælp, er det naturligvis også muligt at hyre en tømrer til opgaven. Vi kan anbefale forskellige tømrere, afhængigt af hvor i landet du befinder dig.
Hvor stort hul skal der være i loftet?
Hvis du vælger at have et rundt hul i dit loft til spindeltrappen, så skal du gå ud fra den diameter du har bestilt spindeltrappen i, eksempelvis Ø110 eller Ø150. Derefter skal du tilføje 5 cm.
Udregning: Valgte diameter + 5 cm = Hulstørrelse i loft.
Hvordan monteres spindeltrappen i gulvet?
Hvordan monteres spindeltrappen i gulvet?
Spindeltrappens centersøjle fastgøres til gulvet ved hjælp af en bundplade.
Start med at markere trappens centrum på gulvet. Brug herefter bundpladen som skabelon, og placer den, så centersøjlen står præcist i det markerede centrum.
Markér hullerne i bundpladen, og bor hullerne til den nødvendige befæstigelse. Herefter monteres den første del af centersøjlen på bundpladen, og bundpladen fastgøres forsvarligt til gulvet med egnede bolte.
Det er vigtigt, at fastgørelsen vælges efter gulvets og den bærende konstruktions materiale.
Har du gulvvarme? Undersøg altid placeringen af gulvvarmerør eller varmekabler, inden du borer i gulvet.

Kan højden på en spindeltrappe justeres under montering?
Kan højden på en spindeltrappe justeres under monteringen?
Nej, som udgangspunkt skal højden ikke justeres under monteringen. Spindeltrappen skal bestilles til den korrekte etagehøjde, som måles fra færdigt gulv til færdigt gulv.
Når spindeltrappen leveres, medfølger det nøjagtige antal afstandsskiver, der skal bruges til den oplyste højde. Afstandsskiverne sikrer den korrekte afstand mellem trinene og dermed den rigtige samlede højde på trappen.
Er du usikker på den endelige etagehøjde, når trappen bestilles, er det muligt at bestille ekstra afstandsskiver med. Det giver lidt ekstra fleksibilitet.
Det er dog stadig vigtigt, at den korrekte højde måles inden selve monteringen, så det rigtige antal afstandsskiver anvendes.
Er du i tvivl om opmålingen eller bestillingen, hjælper vi gerne.


Kan spindeltrappen monteres både højre- og venstredrejende?
Ja, din spindeltrappe kan både monteres så den kommer til at gå venstre om eller højre om, alt efter hvad du ønsker.
Skriv til Mette på mette@altaner.dk, så udarbejder hun gratis en tegning af begge muligheder. På den måde kan du selv vælge, hvilken vej trappen skal dreje, og samtidig få rådgivning om den bedste løsning.
Hvordan vedligeholder man en spindeltrappe?
Sammen med trappen, modtager du et vedligeholdelses sæt til trætrin, træhåndlister og trappevanger.

Vedligeholdelses sæt til trætrin
Sættet indeholder:
Hvordan bruges vedligeholdelsessættet?
Den hårde voksstift bruges til at reparere større fysiske skader på trinnet, såsom egentlige huller, der f.eks. er opstået ved, at en genstand er faldet ned på trinnet. Ved at tage et lille stykke af voksstiften eller smelte den med en lighter kan hullet i trinnet udfyldes.
Hvis der med tiden opstår tegn på slitage, f.eks. på trinnets forkant, skal du først bruge den alkoholbaserede marker til at fjerne det beskyttende vokslag. Derefter påføres olien med penslen, der følger med farveflasken. Afslut ved at påføre voksen med den medfølgende elektrostatiske klud, så trinnet får en ensartet farve og en beskyttende overflade, der holder over tid.
Når du monterer din Dópera spindeltrappe, er det vigtigt at du bruger den medleverede vejledning til montage.
Monteringshjælp til Dópera spindeltrappe kan bruges som en hjælp i forbindelse med montering af spindeltrappe.
Billeder og tekster i monteringshjælpen er dannet på baggrund af montage af en Dópera spindeltrappe “Model C20”
Da der findes mange forskellige typer af spindeltrapper, er det vigtig at fortælle at monteringshjælp til spindeltrappe, er en generel vejledning. Derfor indeholder den ikke alle typer af trapper og gelændere.
God fornøjelse med montagen.
Mette
Altaner.dk på besøg hos Dópera Stairs i Milano,
september 2026.
Hos Altaner.dk har vi et tæt samarbejde med
Dópera Stairs i Italien.
Vi besøger producenten for at få et nærmere
indblik i trappernes design, materialer
og fremstilling.
Den direkte kontakt til fabrikken betyder,
at vi kan hjælpe dig med valg af spindeltrappe,
opmåling og tekniske spørgsmål – både før
og efter bestilling.